NF Fleet guider: Fem elektriske varebiler
Hos NF Fleet er andelen af eldrevne firmabiler vokset hurtigt – og snart vil vi også se de første reelle eldrevne varebiler på det danske marked. Dette er vi meget begejstret for, idet vi ønsker at bidrage til en grønnere fremtid gennem elektriske mobilitetsløsninger.
Vi ønsker at gøre det nemmere for dig at tage del i en klimabevidst fremtid. Ved at bruge elektriske varebiler i din virksomhed, kan du slippe for dyre miljøzonebøder og omkostningstunge benzin- eller dieselregninger, og samtidigt give din virksomhed en grønnere profil. Vi har derfor samlet seks kompromisløse elektriske varebiler, som inspiration til din næste varebil.
Citroën e-Jumpy
Hvis du ikke vil gå på kompromis med lasteevne eller rækkevidde, så er en Citroën e-Jumpy det optimale valg, hvis du er på udkig efter en ny varebil. Denne 100 % elektriske varebil har en rækkevidde svarende til 330 km, som er klassens bedste rækkevidde og en lasteevne på op til 1275 kg. E-Jumpy kan findes i forskellige højde- og længde mål, så du nemt kan skræddersy varebilen, alt efter om bykørsel eller storfragt fylder mest for din virksomhed.
Ford e-Transit
Nu har Ford også meldt sig på banen, når det kommer til elektriske varebiler. E-Transiten er nemlig Fords første fuldelektriske varebil, der lever op til Fords kvalitet og design. Denne varebil fås i to højde- og tre længdevarianter, som kan rumme optil 15,1 kubikmeter lastrumsplads. Derudover fås bilen også med 25 forskellige konfigurationer, så dine specifikke behov og ønsker til en elektrisk varebil kan blive opfyldt. Herudover er denne varebil også udrustet med et 400-voltsbatteri og en rækkevidde på op til 317 km.
Mercedes eVito
Som sædvanlig skuffer Mercedes ikke, når det kommer til at levere lækre og funktionelle biler. Med lanceringen af deres eVito, kombinerer de den originale Vitos køreglæde med en bæredygtig drivkraft. Med en enkelt opladning kan eVitoen køre op til 314 km og har en lastekapacitet, som gør, at den er i stand til at klare selv de tungeste opgaver. Denne varebil er desuden i stand til at benytte flere assistentsystemer, såsom parkering og manøvrering, hvilket sikrer, at sikkerheden er helt i top.
Renault Kangoo e-Tech
Den elektriske varebil Kangoo e-Tech er en af Europas førende med mere end 70.000 erhvervsdrivende forbrugere. Med omkring 122 hk og en rækkevidde på 230 km, samt top-tunet regenerative bremsningssystemer, kan Renault Kangoo e-Tech i særdeleshed leve op til sin kåring som årets varebil 2022. Men denne varebil, får du både en komfortabel og veludrustet elektrisk varebil, som man kan køre i med god samvittighed.
VW ID.Buzz
Volkswagen ID. Buzz sætter en ny dagsorden for elektriske varebiler gennem nyfortolkningen af det legendariske Folkevognsrugbrød. Denne varebil sætter krav til optimal pladsudnyttelse, men har også fokus på en innovativ teknologisk agenda. Derfor er ID.Buzz udrustet med Car2X-kommunikationen, så man kan modtage trafikrelaterede opdateringer mens man er på farten.
Vil du gerne vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om elektriske mobilitetsløsninger hos NF Fleet, kan du læse mere på vores side om NF Fleet Electric. Derudover kan du også læse mere om varebiler hos NF Fleet her.