
Brændstof og opladning
Vi tager os af oprettelse og administration af brændstofkort og ladeabonnement til jeres leasingbiler. Vi samarbejder med de største brændstofselskaber og førende ladeoperatører.
Brændstofkort som del af leasingaftalen
Hos NF Fleet kan I tilvælge brændstofkort til jeres leasingaftale. Vi samarbejder med Shell, Circle K, Q8 og OK, og I kan vælge at få et brændstofselskab med eller uden kilometerregistrering ved hver tankning.
Kortet kan benyttes til både tankning, opladning, bilvask og kør-videre-produkter. Så har I el-biler, er det også relevant med brændstofkort.
Hvad kan brændstofkort bruges til?
Kortet kan benyttes både til tankning og en del andre ting afhængigt af brændstofselskabet og jeres aftale.
Det er en fordel at downloade brændstofselskabets app, hvor det fremgår, hvad kortet kan anvendes til.
Kortet kan ofte bruges til en lang række kør-videre produkter som sprinklervæske, viskerblade, låseolie, pærer til lygter, isfjerner med mere. Derudover kan kortet som regel bruges til bilvask og opladning af el-bil, hvis brændstofselskabet har opladere til rådighed.
Nogle brændstofkort kan også bruges til betaling på Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
Opladning af el-biler
Til el-biler tilbyder vi at stå for administrationen af Clever ladeabonnement, inkl. ladebrik og fakturering via. Du kan også bruge nogle af brændstofkortene til opladning af din el-bil både i Danmark og i udlandet. Kontakt vores kundeservice +45 88 44 40 00 for mere information.
Brændstofkort på My NF Fleet
På My NF Fleet under punktet ”Brændstofkort” kan du se en oversigt over dine brændstofkort og spærre dem eller bestille ny PIN-kode til kortene.
Betalingsperiode på op til 60 dage
Med brændstofkortene kan I nemt monitorere brændstofforbruget for jeres leasingbiler.
Hvis en betaling foretages med et brændstofkort uden et fast månedligt gebyr, bliver dette faktureret efterfølgende med en betalingsperiode på op til 60 dage.
Hvis du mister dit brændstofkort
Hvis du mister brændstofkortet, skal det spærres, da det er et betalingskort.
Mister du brændstofkortet inden for NF Fleets åbningstid, skal du kontakte vores kundeservice på +45 88 44 40 00. Så sørger vi for det praktiske.
Uden for NF Fleets åbningstid skal du kontakte brændstofselskabet:
Circle K: |
+45 70 10 11 01 |
Hvad gør du med brændstofkortet, hvis du får ny firmabil?
Er det præget med dit navn?
Hvis dit brændstofkort er præget med dit navn, beholder du blot brændstofkortet, selvom du skifter firmabil.
Er det præget med bilens registreringsnummer?
Hvis dit brændstofkort er præget med bilens registreringsnummer, følger kortet bilen. Det betyder for eksempel, at du skal have nyt brændstofkort, når du returnerer bilen ved endt leasingperiode. Brændstofkortet skal da destrueres. Hvis du videregiver firmabilen, kan den nye bruger dog også overtage det eksisterende brændstofkort.