Bilpolitik

En individuel bilpolitik for virksomheden giver jer en veldefineret plan for indkøb, drift og administration af bilflåden. Lad os hjælpe jer med at formulere den.  

Skræddersyet bilpolitik med udgangspunkt i din virksomhed

Vi ved, at det vigtigste for dig som flådeadministrator er, at få det allermest optimale ud af virksomhedens medarbejdere, ressourcer og firmabiler. Det får du med en bilpolitik, fordi den sørger for, at alt er tilrettelagt med fokus på effektivitet, optimering og omkostningsminimering. Alle de valg, der efterfølgende tages vedrørende bilflåden, beror på bilpolitikken, så du altid er sikker på at tage de mest optimale beslutninger.

Bilpolitikken formuleres altid med udgangspunkt i jeres specifikke virksomhed. Det vil sige, at vi blandt andet analyserer og vurderer medarbejdernes behov for og brug af firmabilerne, virksomhedens forretningsmodel, beskatningsreglerne og totalomkostningerne, før vi skræddersyr en bilpolitik for jeres flåde.

Administration af flåden og bilpolitikken

Hvis administrationen og ansvaret hos dig som flådeadministrator skal lettes yderligere, kan vi også hjælpe med at håndtere flåden og bilpolitikken i praksis. Så er du sikret, at bilpolitikken følges til punkt og prikke, samtidig med at du stadig har det fulde overblik over din flåde. Som flådeadministrator har du altid online adgang til opdaterede oplysninger om hver enkelt bil og den samlede bilflåde via My NF Fleet.

Vi holder styr på omkostningerne

NF Fleets rådgivere tager udgangspunkt i hele bilbudgettet - både de totale omkostninger for hver enkelt bil, men også for flådens totaløkonomi nu og her samt over tid. Det vil sige, at vi ikke blot kigger på bilerne, men kigger ud over dét på blandt andet værditab, forsikring, brændstofomkostninger og endda uforudsete udgifter. Vi monitorerer alle omkostninger tæt og holder styr på, at de bliver inden for både det kortsigtede og langsigtede budget. Hvis vi øjner en mulighed for optimering af jeres omkostninger, sørger vi for at implementere løsningen, mens vi selvfølgelig altid sørger for at holde dig informeret og at det sker inden for bilpolitikkens rammer. Jeres kontaktteam i NF Fleet har et indgående kendskab til lige netop jeres bilflåde og bilpolitik og vil altid tænke i optimale holistiske løsninger.

Skal vi formulere jeres bilpolitik?

Hvis NF Fleet skal hjælpe dig med at formulere en individuel og skræddersyet bilpolitik for din virksomhed, kan du kontakte jeres kontaktteam i NF Fleet. Er din virksomhed endnu ikke kunde hos os, kan du kontakte os på +45 88 44 40 00. Så sørger vi for, at I bliver hjulpet godt videre.

Kontakt os