Bestilling af firmabil
Hvis du overvejer at få ny bil, er det en rigtig god løsning at vælge en firmabil. En firmabil er en bekymringsfri løsning, der giver dig mulighed for at køre rundt i en ny bil uden uforudsete omkostninger. Læs nedenfor, hvordan du bestiller en ny firmabil.
Sådan bestiller du din firmabil
1. Gør dig bekendt med din virksomheds bilpolitik
Start med at kontakte den person i din virksomhed, der er ansvarlig for jeres firmabiler, så du kan høre nærmere om jeres bilpolitik. Bilpolitikken sætter nemlig rammen for hvilke mærker og modeller, du har mulighed for at lease som firmabil.
2. Få rådgivning fra NF Fleet
Tag herefter kontakt til din virksomheds NF Fleet-kontaktperson for rådgivning om og anbefalinger til bilmodeller og best buy.
3. Prøvekør udvalgte biler
Når du har udset dig nogle modeller, der kunne passe til dig, er det en god idé at prøvekøre disse hos de forhandlere, som NF Fleet samarbejder med.
4. Indhent tilbud
Efter prøvekørslerne er du klar til at fortsætte dialogen med din NF Fleet-kontaktperson, som kan fremsende dig 2-3 konkrete tilbud på de firmabiler, du er interesseret i.
5. Bestil bilen
Når du har kigget på de fremsendte tilbud og har bestemt dig for, hvilken firmabil du vil lease, kontakter du din NF Fleet-kontaktperson igen eller fremsender en bilbestillingsrekvisition. Herefter udarbejder vi en kontrakt ud fra dine ønsker.
6. Underskriv kontrakt
Når du har underskrevet kontrakten, returneres denne til NF Fleet, som bestiller bilen hos en af NF Fleet anvist forhandler.
7. De sidste ting falder på plads
Efter bestillingen vil forhandleren kontakte dig for at aftale nærmere vedrørende levering og for en bekræftelse af konfigurationen på den bestilte bil.
8. Levering af bilen
Forhandleren udleverer derefter bilen på det aftalte tidspunkt og gennemgår de vigtigste funktioner med dig.
9. Download My NF Fleet
For at gøre din dagligdag som bruger af en NF Fleet-firmabil lettere, anbefaler vi, at du downloader appen My NF Fleet.
10. Daglig drift af firmabilen
Hvis du har brug for hjælp til din leasingbil eller leasingaftale i leasingperioden, er du altid velkommen til at kontakte jeres NF Fleet-team. Vi skal nok sørge for at sende dig en påmindelse, når det er tid til syn og service af din bil eller når det er tid til at begynde at tænke på at finde en ny leasingbil.
Indtil da kan du finde mere information om firmabilen i dagligdagen her.
NF Fleets bedste råd til din prøvetur
- Rejsemakker: Prøvekør bilen sammen med de personer, du vil komme til at dele bilen med. Det kan for eksempel være din kæreste eller din familie. Er det komfortabelt for hele familien at køre lange strækninger i bilen?
- Plads: Er forsædet komfortabelt for dig? Har du som fører godt udsyn i alle retninger samt når du bakker og parkerer? Og er der nok benplads på bagsædet? Det er en god idé også at sikre, at bilen har nok plads til kæledyr, hobbyer og hverdag
- Motortype: Inden du booker din prøvetur, er det en god idé først at overveje, hvilken motortype der passer bedst til dit kørselsbehov samt din virksomheds bilpolitik. Er det en plug-in hydrid, benzin eller elbil?
- Køreoplevelse: Hvis du nyder at køre i bil eller hvis du bruger mange timer bag rattet, bør du ligeledes have køreoplevelsen in mente. Det kan være en sand fornøjelse at køre i bil, hvis bilen imødekommer dine eller jeres behov