De 10 mest populære biler hos NF Fleet i 2024

2024 har været elbilernes år. Vores seneste opgørelse over de mest populære firmabiler hos NF Fleet afslører, at samtlige valgte modeller er elektriske. Det er en milepæl, vi hos NF Fleet er stolte af.

Har du også fået en elbil i år? I så fald er du ikke den eneste. Ifølge vores liste over de mest populære firmabiler er alle elbiler:

”For første gang nogensinde har vi kun elbiler på listen. Det har været et bevidst ønske fra vores side, at vi ville være med på den grønne omstilling, hvor firmabilsmarkedet skal flytte sig fra diesel/benzin til elbiler. Det er vi for alvor lykkedes med i 2024,” fortæller Mads Vandborg, der er General Manager hos NF Fleet.

General Manager hos NF Fleet, Mads Vandborg.

Elbilernes teknologi har nået et niveau, hvor komfort, rækkevidde og opladningsmuligheder matcher, hvad moderne brugere forventer. Vi ser også, at flere virksomheder bevidst vælger elbilerne til:

”Vi oplever, at mange af vores kunder har taget omstillingen til sig og har indført i deres bilpolitikker, at man skal vælge elbiler. I takt med at infrastrukturen er fulgt med, er der ikke længere mange undskyldninger for ikke at vælge en elbil som den næste firmabil,” fortæller Mads Vandborg.

Tesla cementerer sin position igen i år

Tesla fortsætter med at være en dominerende spiller på firmabilmarkedet. Både Model Y og Model 3 ligger igen i år i toppen af vores liste, og det skyldes ikke mindst deres prisnedsættelse i starten af året:

”At Tesla Model Y indtager førstepladsen skyldes i høj grad den aggressive prisstrategi, som blev justeret i begyndelsen af året. Tesla pressede dermed sine konkurrenter og gjorde det svært for firmabilskunder at overse deres tilbud. Modellen lever op til kravene om en attraktiv firmabil med både lang rækkevidde og god plads til familien, hvilket gør den til et oplagt valg,” fortæller Mads Vandborg.

Herunder kan du se listen over de mest populære firmabiler i 2024 hos NF Fleet:

1.    Tesla Model Y

Tesla indtager endnu engang 1. pladsen med deres rummelige SUV, Model Y, der er et oplagt valg som familiebil takket være dens komfort, store bagagerum og rummelighed. Efter Tesla sænkede priserne i 2023, er Model Y blevet endnu mere populær. Bilen fås i fire varianter, hvor den længste kan køre op til 600 km (WLTP). Model Y leveres med et højt udstyrsniveau, hvilket gør den til en attraktiv firmabil prismæssigt. Som en nyhed kan bilen fås med syv sæder.

Modeltype: SUV
Beskatningspris: fra 329.990 kr.

2.    VW ID.7

Ikke overraskende ligger den populære, elektriske VW ID.7 på vores 2. plads over de mest populære firmabiler. Den fås både som en større sedan eller en station-udgave. Udover, at der er masser af plads, både i kabinen og bagagerummet, har den en imponerende rækkevidde op til 680 km (WLTP). Det gør den velegnet til familier, og hvis du skal på længere ture. Hatchback-udgaven blev kåret som Årets Firmabil sidste år, mens stationcar-udgaven sikrede sig titlen som Årets Firmabil 2025.

Modeltype: Hatchback eller stationcar
Beskatningspris: fra 409.995 kr.

3.    Skoda Enyaq

På 3. pladsen finder vi den tjekkiske elbil Skoda Enyaq, der for alvor blev populær efter en teknisk opdatering og en markant prisnedsættelse i januar 2024. Enyaq minder på mange måder om VW ID.4, men skiller sig ud med sit mere traditionelle design – en klar fordel for dem, der foretrækker en elbil med et klassisk udseende, der minder om en benzinbil. Den rummelige SUV har en rækkevidde på op til 576 km (WLTP).

Modeltype: SUV
Beskatningspris: fra 339.995 kr.

4.    Tesla Model 3

Den mellemstore sedan fra Tesla, Model 3, har et minimalistisk og sporty udtryk, hvor dens aerodynamiske linjer reducerer vindmodstanden og bidrager til dens imponerende rækkevidde. Den nyeste model, der kom i 2024, har fået et opdateret design, nye opdateringer, større bagagerum og længere rækkevidde. Du kan vælge den i tre varianter, hvor Long Range-versionen kan køre op til 702 km (WLTP). Model 3 leveres med en omfattende standardpakke.

Modeltype: Sedan
Beskatningspris: fra 299.990 kr.

5.    Audi Q4 e-tron

Lige efter Q6 kommer Audi med Q4 på 7. pladsen, der er en kompakt SUV, som henvender sig til dig, der ønsker luksus i en mindre pakke. Audi Q4 e-tron er mindre end Q6, hvilket betyder en mere kompakt kabine og et bagagerum, der stadig tilbyder tilstrækkelig plads til dagligdagens behov. Selvom Q4 e-tron er mindre, er den stadig tro mod Audis DNA, med en række eksklusive detaljer og højteknologiske løsninger, som man forventer af mærket. Dens rækkevidde ligger på op til 551 km (WLTP), så den er både ideel til hverdagskørsel og længere ture. Prismæssigt ligger Q4 e-tron i den højere ende af segmentet sammenlignet med konkurrenterne, hvilket understreger Audis position som et luksusmærke.

Modeltype: SUV
Beskatningspris: fra 390.000 kr.

6.    VW ID.4

På listen finder vi endnu en VW, nemlig VW ID.7 – en kompakt og elektrisk SUV, der imponerer med fremragende køreegenskaber, høj sikkerhed og en komfort i særklasse. Den har en fin rækkevidde på op til 362 km (WLTP). Med sit høje design og rummelige bagagerum (543-1.575 liter) er den ideel til familier eller til dig, der har brug for en alsidig bil til hverdag og fritid.

Modeltype: SUV
Beskatningspris: 359.995 kr.

7.    BMW i5

BMW’s fuldelektriske bil, i5, kombinerer både luksus, teknologi og en god rækkevidde på op til 579 km (WLTP). Oprindeligt blev den lanceret som sedan, men fra 2024 også som stationcar under navnet Touring. Touring-versionen tilføjer ekstra fleksibilitet og bagageplads, hvilket gør den perfekt til familier eller til dig med behov for rummelighed. Med sit ikoniske BMW-design og moderne teknologi positionerer BMW i5 sig som en stærk konkurrent i luksusklassen.

Modeltype: Sedan eller stationcar.
Beskatningspris: 500.000 kr.

8.    Volvo EX30

Er du på udkig efter en elektrisk, men mindre SUV, kan 5. pladsens EX30 være et godt bud. Det er den kinesisk/svenske bilproducent Volvos mindste og billigste bil, men på trods af sin størrelse, byder EX30 på moderne teknologi og praktiske løsninger, der gør den ideel til både bykørsel og længere ture. Ligesom i en Tesla betjenes størstedelen af bilens funktioner via skærmen på midten af instrumentbordet, hvilket giver et minimalistisk og stilrent interiør. Den har en fin rækkevidde op til 476 km (WLTP).

Modeltype: SUV
Beskatningspris: fra 274.100 kr.

9.    Audi Q6 e-tron

Audi Q6 e-tron markerer debuten for Audis nye PPE-platform, udviklet med Porsche, og sætter nye standarder for opladning og ydeevne. Med en imponerende rækkevidde på op til 640 km (WLTP) og et avanceret 800-voltsbatterisystem kan den nyeste model oplades fra 10 % til 80 % på blot 21-22 minutter, hvilket gør den ideel til både lange ture og hverdagsbrug. Indvendigt byder Audi Q6 e-tron på en rummelig og luksuriøs kabine med materialer af høj kvalitet og avancerede teknologier. Bagagerummet rummer hele 526-1.529 liter, suppleret med yderligere 64 liter i frunken, hvilket giver masser af plads til både familieture og fritidsaktiviteter.

Modeltype: SUV
Beskatningspris: fra 510.000 kr.

10. Mercedes-Benz EQB

På tiendepladsen finder vi endnu en elektrisk SUV, denne gang fra Mercedes-Benz. EQB er den perfekte løsning, hvis du søger en komfortabel og rummelig elektrisk SUV. Med plads til syv personer og et luksuriøst interiør er denne model et oplagt valg for familien, der ikke vil gå på kompromis med hverken design eller funktionalitet. Den har for nylig fået et facelift og kan nu køre 526 km (WLTP) og oplade fra 10 % til 80 % på 35 minutter. Mercedes-Benz EQB skiller sig ud med en særdeles attraktiv pris, især sammenlignet med andre Mercedes-modeller. Her får du meget Mercedes for pengene, uden at gå på kompromis med luksus, komfort og kvalitet.

Modeltype: SUV
Beskatningspris: 390.800 kr.

Har du brug for hjælp eller rådgivning til at finde din næste firmabil?

Vi står altid til rådighed med vores viden, kompetencer og rådgivning på området, og du kan være sikker på, at vi nok skal finde en firmabil, der passer til både dine ønsker og behov.

Kontakt os på nfsalg.dk@nffleet.com eller på +45 88 44 40 00.