De mest populære varebiler hos NF Fleet i 2020
Hvis du skal have ny varebil i 2021, kan du passende finde inspiration i favoritterne fra 2020. Vi er nemlig dykket ned i, hvilke fem varebiler vores kunder erhvervsleasede allerflest af sidste år.
Blandt varebilsbrugerne i 2020 har diesel klart været den foretrukne motor, da hele 95 % af nedenstående modeller blev leveret med dieselmotor. Billedet i 2021 kommer dog forventeligt til at se lidt anderledes ud, da vi nu ser de første plug-in-hybrid-varebiler blive efterspurgt. Dette er primært kassevogne, hvor der foretages individuelle indretninger, så bilen passer perfekt til formålet. På top 5-listen indtager Ford desuden de tre første pladser, mens hhv. Volkswagen og Renault indtager fjerde- og femtepladsen som de mest populære varebilsmodeller i 2020.
Top 5 varebiler hos NF Fleet i 2020:
- Ford Transit Custom
- Ford Transit Courier
- Ford Transit
- Volkswagen Transporter
- Renault Trafic
Med Ford på både første-, anden- og tredjepladsen, viser det amerikanske mærke al sin alsidighed – lige fra den mindre og økonomiske Courier til den klassiske kassevogn Custom og den store, rummelige Transit.
Førstepladsen indtages således af Ford Transit Custom som det sikre valg, uanset om du er håndværker, der har brug for en enkelt rummelig bil eller en større virksomhed, der har brug for en stabil og velkørende varebilsflåde.
Andenpladsen, Ford Transit Courier, er en lille kompakt varebil med stor varerumskapacitet. Dette gør modellen til den ideelle varebil til bykørsel, hvilket foruden funktionalitet og driftssikkerhed ligger til grund for dens store popularitet.
Ford Transit får en flot tredjeplads. Modellen har været på markedet siden 1965 og har været markedsleder siden 1986, blandt andet fordi den er driftssikker, praktisk og alsidig.
Ford Transit-programmet har altid været kendt for sin hårdhed, funktionalitet og pålidelighed. Der tilbydes en lang række kombinationer af transmissionssystemer, taghøjder og akselafstande, hvilket appellerer til NF Fleets kunder og gør, at Ford Transit-programmet lander de tre førende pladser.
Fords nærmeste trussel i varebilssegmentet er fjerdepladsen, VW Transporter, og det er ikke overraskende, at Transporteren, som blev kåret til årets varebil i 2019, er med i feltet. Modellen har været blandt de mest populære varebiler i næsten 70 år grundet sin imponerende varerumsfleksibilitet, rummelighed, moderne førerassistentsystemer samt gode køreegenskaber, der gør, at modellen kan tåle det hårde slid, som disse varebiler oftest udsættes for dagligt.
Renault Trafic er naturligvis også en af favoritterne og indtager således pladsen som den femte mest leasede varebil. Trafic kombinerer robusthed og smidighed med sit moderne og raffinerede design. Foruden dette er modellen yderst konkurrencedygtig i både performance og pris.
Har du brug for hjælp eller rådgivning for at finde din næste varebilsløsning?
Uanset om du er på udkig efter en enkelt varebil eller en varebilsflåde, står vi altid klar med rådgivning og hjælp til at finde en løsning, der passer til dine, dit erhvervs og din virksomheds behov. Vi tilbyder desuden en komplet varebilsløsning med både indretning, foliering og solcelleenergi, hvis du ønsker det.