Tendensen er tydelig – lavemissionsbiler dominerer nu som firmabiler

Tendensen er tydelig. Elektriske biler bliver mere og mere populære som firmabil. Over de sidste år er der lanceret utrolig mange nye elbiler, og flere vælger en firmabil i form af en hybrid eller elbil. Overordnet set var halvdelen af alle leasede elektriske firmabiler helt eller delvist elektriske, og hele 30 % var elbiler.

Det tegner derfor et billede af, at firmabilssegmentet nu virkelig tager transformationen til en mere miljørigtig mobilitet til sig og vælger lavemissionsbiler som firmabil. De nyeste tal viser, at andelen af elbiler for 2023 bliver endnu større. Og særligt Tesla har fået forspring i de første måneder af 2023.

 

Top 5 mest populære firmabiler i 2022 hos NF Fleet

Ford Kuga

FordKuga

Ford Kuga var i 2022 nr. 1 på vores liste over bestilte firmabiler, og blandt de mest solgte biler i Danmark. Af de leasede Ford Kuga valgte hele 51 % af vores kunder plug-in-hybrid-modellen. Det skyldes kombinationen mellem den effektive hybrid-drivlinje, højt udstyrsniveau og attraktive beskatningspriser (startbeskatning på 320.060 kr.). Bilen egner sig desuden både til bykørsel og de længere ture på lande- og motorvejen, hvor benzinmotoren automatisk tager over, når den elektriske rækkevidde på 64 km er brugt.

 

Mercedes C-klasse

Mecerdes

Mercedes C-klassen var også utrolig populær i 2022. Den har i årevis domineret firmabilssegmentet og 2022 var ingen undtagelse. Det brede motor-program med nye langtrækkende plugin-hybrid, moderne interiør og teknologi og skarpe køreegenskaber er med til at gøre C-klassen utroligt efterspurgt. Beskatningen starter på 467.500 kr.

 

BMW iX3

BMW

Den elektriske udgave af BMW’s populære X3, BMW iX3 er nr. 3 på vores liste. BMW’s kendte køreegenskaber, en rummelig kabine, højt udstyrsniveau og en støjsvag køreoplevelse er med til at gøre bilen til et populært valg blandt firmabilisterne. Derudover har en række test vist, at bilen er blandt de bedste på den elektriske rækkevidde, hvor man har set, at den har kørt længere end de 461 km, som bilen er opgivet til. Beskatningen starter på 529.080 kr.

 

Volkswagen iD.4

iD4

Volkswagen ID.4 er en moderne SUV med både god plads og gode køreegenskaber. Den mest solgte elbil i 2021 har en rækkevidde på over 500 km og en bagagevolumen på flotte 543 liter, hvilket gør den til en god rejsepartner for familien, og med DC-opladning på bare 29 min. op til 80 % gør den turen til sommerhuset eller syd på til en fornøjelse. Beskatning starter fra 362.995 kr. Alt dette er med til at gøre den så populær blandt vores kunder.

 

Audi Q4 e-tron

Audi

I 2022 sneg Audis Q4 e-tron sig ind på en 5.-plads over de mest populære firmabiler hos os. Årsagerne er mange, men det er en imponerende bil med et flot design, mange moderne features, god komfort, mulighed for firhjulstræk og op til 299 hk. Det er derfor ikke underligt, at modellen er så populær blandt de danske firmabilister. Læg dertil et hav af udstyrsmuligheder, en rækkevidde på over 500 km og beskatningspriser fra 410.000 kr. - og du har en bil med meget stor efterspørgsel.

 

Vi er klar til at rådgive dig

Er du interesseret i at følge tendensen på markedet og vælge en elbil som din næste firmabil, så er vi klar til at bidrage med vores råd og viden i dag.

Kontakt os på nfsalg.dk@nffleet.com eller på +45 88 44 40 00, så du er klædt bedst muligt på til at vælge din næste miljørigtige firmabil.