Stor interesse til Elektrisk Dag

Vi vil gerne takke for den store interesse til Elektrisk Dag 2022, som blev afholdt den 18. november i Odense Congress Center i samarbejde med vores moderselskab ALD Automotive.

Se en video fra eventet

Dagens store fokus var på elektrisk mobilitet, og deltagerne kunne blandt andet høre Stéphane Renie, Head of CSR hos ALD International, som delte sin indsigt i bæredygtig mobilitet. Her fortalte han om de største tendenser i mobilitetsbranchen i Danmark og på verdensplan, og hvordan virksomhedsflåder er nøglen til de presserende klimaudfordringer og derfor må gå forrest i elektrificeringen af biler. Derudover fik vi også fornøjelsen af Christoffer Greenfort, Chefanalytiker for Transport og Infrastruktur hos Dansk Erhverv, som fortalte om den offentlige sektors krav til grøn omstilling i Danmark.

Læs mere om elektrisk mobilitet

 

Stor interesse

”Formålet med Elektrisk Dag er, at vi rigtig gerne vil fortælle vores kunder mere om den grønne omstilling, så vi kan gøre dem klar til at omstille sig. Jeg synes, at dagen er gået rigtig godt. Der er mange tal, men det er jo noget af det, der skal være med til at understøtte den grønne omstilling. Det er at vi med data kan dokumentere, at den grønne omstilling er nødvendig, og at den er på vej.” fortæller Mads Vandborg, Sales Manager hos NF Fleet.

Deltagerne blev involveret via tre forskellige workshops, som fokuserede på infrastruktur og intelligent opladning, el-varebiler og grøn bilpolitik. Under alle tre workshops dykkede vi ned i forskellige emner med formålet om at klæde deltagerne på til at tage overvejede beslutninger om at indtænke elektriske person- og varebiler i virksomhedens flåde.

 

Deltagerne viste stor begejstring

Med Elektrisk Dag ønskede vi at give de deltagende indsigt i omstillingen på vej mod nulemissionsbiler, vi står midt i – hvor vi er nu, og hvor vi er på vej hen. Og via foredragene, debatterne og workshops var fokus også på, at de deltagende med konkrete og definerede råd kunne gå fra eventet med værktøjer, som skal hjælpe deres firmabilsflåde i en grønnere retning. Efterspørgslen og interessen i at høre mere om den praktiske side af grøn mobilitet var stor:

”Jeg valgte at komme til det her arrangement i dag for at finde ud af, hvor vores leasingselskab er henne med nogle af de her spørgsmål. Hvordan fakturerer vi? Hvordan får vores medarbejdere håndteret den del af, at de lader bilen nogle gange udenfor det netværk, der følger med? Det blev jeg nødt til at vide noget mere om.” fortæller Brian Mundt, som var en af deltagerne.

En af vores primære mål hos NF Fleet er at kunne bidrage til at gøre det næste firmabilsvalg nemmere for vores kunder og at kunne bistå med rådgivning og ekspertise undervejs. Vi er rigtigt begejstrede for den positive tilbagemelding, og at kunderne ved, at de kan komme til os for at få helt konkret hjælp til deres dagligdag med en elektrisk firmabilsflåde.

Skal du og din virksomhed tage del i den omstilling ved at vælge en mere fremtidssikret bilpolitik? NF Fleet står altid klar til at hjælpe dig godt på vej. Kontakt vores dygtige rådgivere på nfsalg.dk@nffleet.com eller på +45 88 44 40 00.