Lovforslaget om de nye bilafgifter er vedtaget

Tirsdag den 9. februar 2021 gennemgik Folketinget den tredje behandling af lovforslaget om de nye bilafgifter, hvormed lovforslaget som forventet blev vedtaget.

Vi har samlet de ændringer, der er relevante for dig som firmabilsbruger.

Få overblikket over de nye regler her.

Selvom lovforslaget nu er vedtaget, træder de nye ændringer dog først teknisk i kraft fra 1. juni 2021, da det først er herfra, Motorstyrelsen forventer at have ændret sine systemer. Det betyder, at momsfradraget i denne overgangsperiode er forkert. Efter 1. juni 2021 vil Motorstyrelsen opgøre differencen i registreringsafgiften, hvilket vil medføre en regulering i momsfradraget.

Hvis du erhvervsleaser en ny bil i overgangsperioden, beregnes afgiften efter de seneste ændringer af loven om registreringsafgift. Fordi Motorregistret endnu ikke er opdateret med disse, vil den indbetalte afgift blive omberegnet i Motorregistret efter de nye regler omkring 1. juni 2021. Da afgiften allerede er beregnet efter de nye regler, vil omberegningen ikke medføre tilbagebetaling til eller opkrævning fra dig, når bilen først er blevet leveret.

Hos NF Fleet står vi klar med nye beregninger på bilerne, så alle biler, der bliver leveret fra i dag, er beregnet ud fra de nye regler. Har du spørgsmål eller brug for vejledning, er du mere end velkommen til at kontakte dine rådgivere i NF Fleet.