Undgå bøder: Vær opmærksom på regler for mandskabsvogne
Hos NF Fleet står vi bag dig – hvis vi kan hjælpe dig med at undgå bøder, gør vi selvfølgelig det. Nedenfor har vi derfor sørget for, at du nemt kan skabe dig et overblik over de vigtigste regler for mandskabsvogne. Hvis din leasingbil er defineret som en mandskabsvogn, er disse regler nemlig vigtige at være opmærksom på, hvis du gerne vil forhindre bøder og undgå at betale fuld afgift på bilen.
For det første må mandskabsvognen kun benyttes til erhvervskørsel, dvs.:
- Kørsel mellem virksomhedens adresse og byggeplads, hvor arbejde skal udføres
- Kørsel mellem virksomheden og byggemarked eller anden butik, hvor materiale skal hentes
- Kørsel mellem virksomheden og midlertidigt arbejdssted, fx bolig, hvor opgaver skal udføres
Mandskabsvogne må altså ikke anvendes til privatkørsel, dvs. medarbejdere må ikke køre fra deres private bopæl til virksomhedens adresse (med visse undtagelser).
Dernæst må mandskabsvognen kun anvendes af betalte medarbejdere med ansættelseskontrakt, hvilket vil sige, at den ikke må anvendes af hverken vikarer, elever eller frivillige. Herudover skal mandskabsvognen være indrettet til transport af medarbejdere og materiel samt være en varebil med plads til min. fire medarbejdere og have min. ét sæde bag forsæderne.
Dette er blot et uddrag af reglerne for mandskabsvogne, men du kan finde mere information på SKATs hjemmeside her.
Hvis du eller din virksomhed ikke overholder reglerne for mandskabsvogne, vil der blive beregnet fuld registreringsafgift af bilen, og din virksomhed vil modtage en bøde fra SKAT, der desværre hurtigt kan ende på flere tusinde kroner.
Har du spørgsmål eller er du i tvivl om noget, er du mere end velkommen til at kontakte os på nfkundeservice.dk@nffleet.com eller +45 88 44 40 00. Så sørger vi for, at der bliver taget godt hånd om dig.